onsdag den 31. oktober 2012

Sy selv ventebukser

Som allerede flashet på facebook og Instagram (!!) har jeg fået lavet mig et par ventebukser. Det er altid svært for mig at finde bukser der passer og det er bestemt ikke nemmere at finde ventebukser! Så jeg kastede mig ud i at lave mit eget mønster. Jeg havde projektet med til syning og der fandt en af de søde sydamer et Burda blad med ventetøj (Burda style 2/2012), det resulterede i at jeg fusionerede mine ideer med buksemønsteret fra bladet. En blanding af joggingbukser møder chinos m. læg foran og skrålommer. Sidste onsdag til syning fik jeg hjælp til tilpasning af bukserne og i forgårs blev de syet færdige :-)

Hvis du har ben med normal form vil du kunne lave bukserne ud fra mønsteret i Burda bladet. Se en oversigt af modellerne her.

I dag har jeg bukserne på, de er super behagelige! Glæder mig til i aften at høre hvad sydamerne siger om resultatet :-)



Bukser med indhold og accessorie i form af blød gravhund.


Trykknapper i farver

Faldt lige over det her link til trykknapper i farver: http://www.etsy.com/shop/mrwalrus2009?section_id=11105802

Det skal da gemmes, man ved aldrig hvornår man kunne få brug for den slags :-)

mandag den 29. oktober 2012

Bedside babyseng

De sidste 4 uger er gået med at jeg har gennemlevet rædslerne fra Dagpengeland! Hvem skulle have troet at det virkelig er LIGE præcis som den stereotype beskrivelse fra bloggen og teaterstykket, at det er ude på kommunernes jobsøgnings/aktiveringskurser! Naiv og godtroende som jeg er/var mødte jeg op med alle de bedste intentioner om at få noget godt ud af mine 4 uger af 25 timers (!!!) jobsøgning. Det skulle vise sig at jeg blev slemt skuffet og samtlige fordomme om spild af tid og uproffesionelle kurser blev bekræftet og forstærket. Men hey, nu er det overstået og jeg har endnu engang min fulde frihed :-) Måske er jeg dog på vej ind i en, vel og mærke selvvalgt, virksomhedspraktik indtil barslen starter. Det bliver kun godt hvis det går i orden.

Men lige nu denne mandag formiddag er jeg tilbage på mit syværelse og babyforberedelserne fortsætter.

Jeg havde tænkt at jeg ville have den store tremmeseng til at stå med 3 sider, åben mod min seng. Så kan baby ligge i sin egen seng, samtidig kan jeg nemt få baby over til mig når der skal ammes om natten. Dog var jeg lidt betænkelig over at tremmesengen er 120 cm lang og dermed ville jeg kun have 80 cm i bunden af min seng til at kravle ud på. Så jeg begyndte at afsøge nettet efter andre løsninger. Der fandt jeg Bedside Crib til 1500kr fra BabySam og Babybed fra Thorn til 1900kr. Bedside Criben synes jeg bare er rigtig grim, hehe, så den er ikke et alternativ og 1900 kr for en seng der skal bruges i 3-6 måneder er måske også lidt meget, taget i betragtning at vi også har købt en lift der kun kan bruges i samme korte periode. Men så så jeg en smart lille seng hjemme hos min veninde!


Den her fine lille babyseng har hendes far lavet og hun har selv ligget i den for 27 år siden :-) Hvorfor ikke selv bygge en babyseng! Jeg fremlagde ideen for min far i lørdags og han var straks med på det! Han havde endda nogle materialer til at stå som sikkert kan bruges! Så nu satser vi på at min far kan bygge en lille Bedside babyseng til os :-)
(Ellers må jeg håbe på at der er kommet flere Babybeds fra Thorn til salg brugt her i Jylland i mellemtiden, hehe)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...