mandag den 23. januar 2012

Strikket ugle


I aften har jeg lært at strikke ugler!



Havde en dejlig kreativ aften sammen med min strikkeklub :-)

fredag den 20. januar 2012

En af to

Altså hvor blev den første grydelap fin! Har netop hæftet den sidste tråd, og er glad for resultatet. Så mangler der bare en mere med isblå kant :-)




Elsker fredag aften! Dejligt at få noget kreativt afsluttet efter en hård uge. Pga laboratorie arbejde har jeg kun fået trænet en 1 ud af 3 gange (øv når jeg ellers var inde i en god rytme), tilgengæld har ugens arbejde givet fremskridt for specialet. Der har dog været prioriteret tid til at forberede og lægge planer for næste uges sy kursus opstart, mere om det følger :-)

onsdag den 18. januar 2012

Hæklede grydelapper


Noget der gør mig glad er det at lave små og store håndarbejdsprojekter! Det er fuldstændigt  100% drevet af lyst. Lyst til at skabe og lære nyt. Dejligt!

Jeg har taget hul på det næste hækleprojekt, nemlig grydelapper til os selv. Jeg strikkede sidste år nogle i mørkeblå, men det er jo altid godt at have et sæt at skifte med. Farven bliver lysgrå og kantenerne skal hhv. være grøn og blå. Jeg var så heldig at finde grønt og blåt garn i plexi-gemmerne der matcher den nye isblå kitchenaid på en prik! Perfekt. Grydelapperne er som tidligere nævnt en Karen Klarbæk/Lutter Idyl klon, du kan se "opskrifterne" her og her. Glæder mig rigtig meget til at se det endelige resultat. Tror det bliver så godt.














tirsdag den 17. januar 2012

Flot værtinde gave


Nytårsaften var vi 3 par samlet her hos os, vi havde vores hund hjemme, et andet par havde deres datter med og det tredje par havde deres to små marsvin med. Så man kan vist godt sige at vi var en broget flok :-) Til trods, eller måske lige netop fordi, blev det en skøn aften.

Vi fik nogle flotte vært/værtindegaver, bla. lakridsovertrukne chokolader, biografbilletter og marcipan (faktisk nogle ret vilde værts gaver :-)) Der var dog en af gaverne som min kæreste synes var lidt pudsig... "Nææhh, tak. Har vi fået tape?" Jeg var derimod vildt begejstret :-) Jeg har syntes at det var lidt for pepret at give det samme for en rulle tape som et nøgle garn, og har derfor afholdt mig fra at købe noget. Men når man sådan får det i gave er det jo en anden sag :-) Indtil videre ligger rullerne og pynter på mit skrivebord. Gad vide hvad jeg skal pynte med det....




Birkenstock guld nicenesses

Jeg fik alverdens lækre fødselsdags gaver i november og julegaver i december, og jeg er super glade for dem! Men kender I det, faktisk blive man tit mere og mere glade for ens ting jo mere man kan gå og kigge på dem og nyde dem. Sådan har jeg det ihvertfald, altså med nogen ting. For selvfølgelig har jeg også ting jeg bare falder pladask for og knus-elsker fra første syn! :-)

En af mine julegaver som jeg først virkelig blev forelsket i i søndags var de skønneste Birkenstock sandaler i guld fra mine svigerforældre. Jeg har længe ønsket mig et par lidt mere pyntede sommersandaler til at supplere de "fodformede", mørkebrune Clarks der blev købt for 5 år siden. Og ja, Birkenstock er måske også fodformede, men de er jo super fine i guld. Jeg har længe kigget misundeligt på alle de fine farver der bliver flash'et om sommeren her i DK. Jeg har bare aldrig haft/taget lejligheden til at prøve Birkenstock og var derfor meget om tvivl om 37 var den rigtige str, eller om jeg skulle op i 38, normalt bruger jeg 39. Eftersom mine guld-skønheder er købt over nettet i den tyske butik footshopping.com, måtte jeg finde et sted hvor jeg kunne prøve en 38. Det skulle vise sig at der ikke er en eneste butik i Frederikshavn eller Aalborg der havde en 38 hjemme i modellen Gizeh, så jeg gik lidt og var i tvivl. Men, men, men, endelig kunne jeg bestemme mig i søndags. Jeg prøvede sandalerne på og lod være med at tænke på str osv, tænkte bare på om de passede min fod og om de var behagelige, og ja det var de! Sikke en lang smøre, bare for at beskrive mit vægelsind, haha! Nu bliver jeg bare så glad når jeg går forbi dem inde på mit kontor/kreaværelse hvor de er til udstilling :-)

Jeg er så klar til forår og sommer!

Har forresten læst flere gange på nettet at siden www.footshopping.com er det billigste sted at købe Birkenstock, eller Papillio eller hvad man nu vælger. De har et kæmpe stort udvalg i modeller og farver og ifølge min svigermor har de en super service og hurtig levering :-)





mandag den 16. januar 2012

Stivede lyseduge aka doilies






Hahahah, sikke en overskrift :-) Men det er ikke desto mindre hvad jeg havde gang i igår. Altså jeg stivede lyseduge :-) 



Den store turkise er en smuk, smuk dug som Kristians farmor har hæklet for mindst 30 år siden. Den plejer at pryde vores sofabord, men efter en cola-ulykke, hvor den efterfølgende røg i maskinen på en fin vask, har den læææænge ligget og ventet på at blive rettet ud. 
Endelig fik jeg i går taget den flamingo plade frem som min far har skaffet til formålet, den blev dækket af et håndklæde da den både var svær at gøre ren + fnulrede og herefter blev dugene spændt op.
Den turkise dug blev kun skyllet i vand, men den neon grønne doilie (man kan vel næppe kalde det en dug, så luftig som den er) blev dyppet i et opkog af vand og kartoffelmel. Blandingen lignede nærmest tapetklister! 
Heldigvis kom min søster og hendes kæreste på uventet besøg lige som jeg skulle til at sætte alle de mange nåle i, så det kom hun selvfølgelig til at hjælpe med. Og det var jo slet ikke så stort et arbejde. Det tog cirka 10 min at spænde de to op. Den turkise startede vi med at pin'e i alle de yderste trekant spidser og derefter i ALLE luftmaske buerne rundt. Den neon turkise, som er hæklet i muresnor, var mere slap i midten af dugen og derfor fik den nåle i hver anden omgang, startende fra midten.
Tænk at jeg har overvejet det så længe, og så var det så simpelt :-) Jeg siger bare, klø på for alle der måske har undladt at gøre det, resultatet bliver SÅÅ godt. Elsker når de smukke hæklerier rigtigt bliver udfoldet så man kan se de regelmæssige mønstre :-)


Nu glæder jeg mig til at løsne dugene i aften, så den turkise igen kan pryde i stuen og den neon grønne kommer ind i skabet og ligger klar til at ligge på vores havemøbel-bord. Havemøblerne skal jo findes frem lige om lidt, ik? Jeg er SÅ klar til forår :-)














søndag den 15. januar 2012

Hæklet rund pude


Jubiiii, så fik jeg hæklet den nye sofapude færdig. Ihh, bliver helt glad indeni over at se den flotte regelmæssige cirkelform og de flotte farver op mod hinanden! FEDT.

Nu skal enderne hæftes, puden skal dampes (ved at ligge et vådt viskestykke over og stryge betrækket), der skal klippes bagside i bomuldsstof, købes lynlås og monteres. Glæder mig til at den bliver færdig (jeg ved dog at det først sker i næste weekend, men så er der noget at glæde sig til :-)).



 Det turkise garn matcher Fatboy'en rigtig godt. Skal love for at den sækkestol var populær hos min venindes søn på 1,5 år. Han surfede og kravlede rundt på den da han og hans mor var på besøg i går aftes. Det så bare nutsi ud :-)






Faktaboks
Garn Wool, 100% uld fra Stof og Stil
Turkis (farvekode 900 510 241) 2 nøgler (1 helt nøgle af 50 g + 18 g af 2. nøgle)
Natur (farvekode 900 510 02) 1 nøgle pånær 4 g
Sort (farvekode 900 510 43) 1 nøgle, brugte kun 15 g 
Pind Hæklenål 4
Opskrift Hæklet rund pude lavet af Lutter Idyl (super kreativ hækler)
Hvordan gik det? Super. Dejlig nem opskrift som jeg kunne lave samtidig med film og Wordfeud to lørdag aftener i træk. Herligt. Jeg var dog ikke helt heldig med mine udtagninger, og de er blevet lidt tydeligere end jeg havde håbet. 
Garnet passer til 4-4.5, jeg valgte når 4 for at gøre hæklingen lidt tæt. Synes det lykkedes :-)
Puden (også fra Stof og Stil) er 40 cm bred, og ud fra kærestens tegning blev det sådan at centrum har en radius på 3 sm, sort ring er 5 cm bred, natur ring er 6 cm, og turkis ring er 6 cm + 1 cm til at sy bagsiden fast i.

Ud af resterne fra puden tror jeg at jeg laver en gnom der kan stå inde i stuen i stedet for den brune og grønne. 






lørdag den 7. januar 2012

Næste hækleprojekt ligger klar

Jeg hækler og hækler i cirkler. Åh, jeg tror puden bliver så fiiin :-)



Garnet til næste projekt ligger klar til når puden engang er færdig. Den flotte grå og de marine farver skal gerne blive til grydelappet ala Karen Klarbæk/Lutter Idyl. Bare man dog havde hele dagen til at hækle :-) Lige om lidt smutter vi i biffen for at se Sherlock Holmes 2. Se det var en dejlig værts gave vi fik nytårsaften!

fredag den 6. januar 2012

WIP hælet rund pude

Jeg hækler pude til sofaen. I år vil jeg blive bedre til at lave ting til mig selv :-)



Min søde og lidt nørdede ingeniør kæreste har lavet en 1:2 skitse af puden så den bliver symmetrisk :-) Garnet er fra Stof og stil og mønsteret er fra Lutter Idyl. Glæder mig til at se resultatet!

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår




Hæklet gnom. Love it!!! Tak for opskriften Cecilie.





Håber alle er kommet godt ind i det nye år. Vi havde en dejlig aften og hvor var det skønt at have ferie!!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...