søndag den 3. november 2013

Hæklet uro over puslebord - Babymonth #3

Over puslebordet har Klara Johanne en hæklet uro med kugler og stjerner. Den blev hæklet i december 2012, hen over julen hvor jeg håbede og håbede at hun ville blive derinde. Det gjorde hun, den dygtige lille pige!

Opskriften til stjernen har jeg fundet hos Hvad Bier Tænker

Jeg valgte dog at bryde garnet efter hver spids og lave dem for sig. Så der blev en del ender at hæfte, men det gav et flottere resultat. Den store rosa stjerne er ikke hæklet sådan og der blev jeg ikke tilfreds med finishen. Jeg synes samlingen blev for tyk, det kan lidt anes på første billede. Det sker ikke hvis hver enkel spids laves for sig :-)

Når jeg hækler kugler bruger jeg altid opskrifterne på The Ideal Chrochet Sphere (scroll lidt ned på siden og find pdf oversigten med mange størrelser). Så er du sikker på et godt resultat.

Plexiglas ringen koster 20kr og er fra Panduro hobby.

Jeg elsker merceriseret Cotton8 og har det på lager i et væld af farver. Så jeg valgte egentlig bare nogen der matchede stoffet på puslepuden. Ringen er hængt op i sølvfarvet elastik fra Stof2000, så kan uroen holde til at blive rykket i. Pt er bolde og stjerner hængt op i sølvgarn, men det er vist mere praktisk at det bliver skiftet til elastiksnor også.

God fornøjelse med hæklingen <3 Spørg gerne hvis du har spørgsmål :-)


















14 kommentarer:

  1. Hvor er det altså bare fint - jeg er vild med de sarte farver, som du har sat sammen med sølv.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anna! Og endnu engang tak for dit initiativ! Som jeg skriver er det jo egentlig lang tid siden jeg tænkte på at vise det babygrej frem, som jeg har fået lavet. ...det er bare aldrig sket! Tak for at du lige kom med den perfekte anledning :-)

      Slet
  2. Nej hvor fint, og den lille, søde model er endnu finere endnu (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, tusind tak Anne! Hvor er det sødt sagt :-)

      Slet
  3. Superfin hæklet uro :-) min hækle trang bliver om muligt endnu større (må finde en ekstra time i døgnet og en baby som modtager!) ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah, åh, jeg kender det ;-) Men skønt at du har følt dig inspireret <3 Jeg fik også fluks lyst til at sy mere sengetøj da jeg så dit lækre Liberty sæt (som jeg iøvrigt kommenterede på og så er kommentaren forsvundet? Damn you iPhone! Jeg må ind og kommentere igen ;-))

      Slet
  4. Hvor er den flot!
    Er vild med glimmer stjernerne! - det må jeg prøve, måske i jule venlige farver :)

    Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, da! Det var en god ide at lave dem som julestjerner. Det får jeg helt lyst til ;-)
      Jeg har faktisk også brugt opskriften til at lave en sherif stjerne! ...til min onkel, hahah, en intern joke!

      Slet
  5. Den er fin - skønne farver! Og hæklede stjerner er altså fint, synes jeg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg er også vild med farverne! Hvad er snart ikke skønt hæklet ;-) Synes der er så mange søde ting man kan hækle :-)

      Slet
  6. Denne er så fin! Begynte på en stjerne-uro i sommer, men den blev aldrig helt færdig- nu ser jeg den mangler bolde/planeter og sølvgarn! Tusind tak for fantastisk link til bold-pdf, hygget mig rigtig meget igår aftes men ser jeg trænger til træning om bolden skal bli lige pen over det hele :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor fint! Hvor lyder det bare hyggeligt at du har siddet og hæklet bolde/kugler/planeter :-)
      Det er virkelig også en sød kaninbamse du har fået hæklet <3

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...