Jeg nåede ikke nær så meget i lørdags til sy-dag, som jeg havde forestillet mig. Kom vist til at kvidre lidt for meget i stedet for at sy.
Det blev faktisk kun til 2 opstartede projekter. Det ene projekt fik jeg syet færdig i går aftes; en dejlig bluse til mig selv i det fine blå stof. Jeg loooover at jeg ikke tager blusen på samtidig med at KJ har sin kjole på ;-)
Mønsteret er Folklorebluse 22021 fra Stof og Stil. Det er er gået hen og blevet lidt en yndling. Det er derfor også kommet på min liste "Gode Basis Mønstre" til voksne. Igen en liste der indtil videre kun er i mit hovede ;-)
Stoffet er jo som bekendt noget min mor har fundet et kæmpe stykke af for 20kr i genneren. Super!
Jeg har syet en str.38 og her i fast stof. Det svarer nok nærmere til en lille str.40. Det er ihvertfald længe siden jeg ellers har kunnet passe en 38 ;-)
Modellen er rigtig god til at markere taljen. Blusen går lige hen over lænden og runder for til, det synes jeg er rigtig flot når den er på. Her i fast stof har jeg valgt at sy slids i siden for at sikre at den ikke faldt forkert. Måske kunne den have været undladt. En simpel model der kan varieres i det uendelige og (meget vigtigt) er let og hurtig at sy!
I morges flashede jeg blusen in action på Instagram ;-) Du kan se det lige her.
Wow, hvor er den bare lækker! Den er godt nok fin, og hvor er det sjovt, hvor forskelligt et udtryk det giver, om det er kjolen til hende eller bluse til dig. Fint!
SvarSlet