søndag den 8. april 2012

Patchwork puder


Så fik jeg endelig afsluttet mit patchwork pude projekt :-) For mange måneder siden tænkte jeg at det ville være lækker med en rund hæklet pude ala Lutter Idyl og Dot og dertil et par patchwork puder (også kraftigt inspireret af et andet dansk design). Regne, planlægge, vælge farver og derefter ud og købe materialer, hjem og klippe, hækle pude og ja.. så gik det lidt i stå pga manglende maskine til at sy tittekant og skjult lynlås på. (Har nu siden fundet ud af at jeg nok måske kunne have gjort på den lille maskine, men at det bare ville være lidt bøvlet). Men nu med den nye fine Pfaff i hus er projektet afsluttet! Og jeg er tilfreds.





Der er rigtig mange fine DIY på nettet der kan hjælpe med gode råd når man skal sy tittekanter på. Bla. har bloggen Laralil en rigtig flot vejledning i selv at lave tittebånd/pipping bånd og påsyning. Det kan også være svært at gætte hvordan man laver en pæn afslutning der hvor de to ender mødes. Jeg fik ihvertfald lavet en grim løsning på den første pude, før jeg fik google't mig frem til hjælp ved denne flotte vejledning :-)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...