torsdag den 16. januar 2014

Hjemmesyet tøj

Jeg har slet ikke vist hvad jeg købte til Klara Johanne lige før jul. Længe har jeg tænkt at jeg gerne ville støtte nogen af de mange dygtige damer der sidder og syer børnetøj hjemme, enten i deres fritid eller på fuld tid. Jeg synes altid det er meget inspirerende at se hvad andre laver og så synes jeg det er virkelig flot at folk har mod (til) på at sy til andre. Jeg bliver selv helt nervøs når jeg skal lave ting til andre :-0

Jeg har en fornemmelse af at der kommer flere og flere der vælger at leve helt eller halvt af deres lyst og evne til at skabe. Jeg ved ikke om det stemmer eller om det bare er mig der er blevet god til at opsnuse de forskellige hel og halvtids syersker. Efterhånden har jeg fundet dem både på blogs, Facebook og Instagram. Jeg synes bare det er skønt med al den dejlige inspiration der er at hente. 

En af dem jeg elsker at følge på Instagram er Christina bag brugernavnet @smuttii! Hun syer virkelig lækkert tøj, fine modeller i skønt stof. Derudover viser hun hækling, strik og mad, hvilket jo må siges alle også er blandt det jeg elsker. 

Jeg kunne have valg mange af de ting Christina sælger i sin shop smuttii.dk, men jeg begrænsede mig til 2 stk lækkert hjemmesyet tøj. Det blev en yndig leopardkjole i str.80 og en skøn heldragt i str.86. Begge dele har allerede været vasket flere gange (3-4) og det kan man overhovedet ikke se. Det skulle man jo heller ikke gerne kunne, men jeg har selv været uheldig med noget jeg tidligere har syet, hvor det blev grimt efter første vask. Pasformen er også bare rigtig god på både dragt og kjole. Det er pænt tætsiddende og ikke stort og slasket som nogen måske forbinder med det hjemmesyede look ;-)

Alt i alt, er det bare rigtig lækkert tøj i en god kvalitet. Så derfor kan jeg bestemt anbefale jer andre at slå vejen forbi Christinas shop næste gang i skal have tøj til poderne, eller måske mangler en gave.

Faktisk har Christina også en blog og er på Facebook, så du kan finde hende hele 4 steder:

P.s. det her indlæg har jeg lavet på eget initiativ og fordi jeg er ret begejstret for hjemmesyet tøj ;-)

Nogle af de andre fine steder jeg har udset mig og som jeg håber at komme til at handle hos i fremtiden er:
Ingbritts Musshi Cph

Happy shopping ;-)







3 kommentarer:

  1. Hun er altså også bare dygtig! :-)
    Super fint tøj du har købt af hende.
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  2. Jeg syntes også det er noget rigitg fint tøj hun syer.
    Har selv købt et par bukser, og er glædeligt overrasket over, hvor lidt falmet og stive de er blevet. Har trods alt vasket dem en gang om ugen i tre måneder nu. Det er der altså meget tøj i butikkerne, der ikke kan holde til :-)
    Det kunne være man lige skulle kigge forbi hendes hjemmeside igen snart :-)

    SvarSlet
  3. Sikke noget lækkert tøj :) Må lige tjekke hendes side, selvom jeg ofte selv syr til mine drenge :) kh Pia

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...