Viser opslag med etiketten gravhund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gravhund. Vis alle opslag

lørdag den 26. oktober 2013

Adventsgaver

Egentlig havde jeg ikke tænkt at KJ skulle have adventsgaver. Hun har jo allerede alt hvad hjertet kan begære, hun er 9 mdr gammel og nok rimelig ligeglad med gaver. Desuden kommer både julegaver og fødselsdagsgaver også inden for de næste 2-3 måneder....

...Men da jeg så et godt tilbud på Instagram, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at slå til!
En af de søde personer jeg følger havde den store Brio gravhund til salg for 150kr!
Normalprisen er 600kr, og den kunne jeg jo godt have kommet til at købe på et tidpunkt alligevel.
Derudover havde sælgeren faktisk også Brio komfuret, en racerbil og klovnen til salg! Jeg kan næsten ikke få mig til at skrive hvad vi gav for alle fire ting i alt, i frygt for at vække for megen misundelse ;-) Har du nået at gætte? Her kommer prisen: Alle fire ting kom med os hjem for 200kr!
Jeg er simpelthen så glad for handlen og er sikker på at de vil give KJ mange timers leg og glæde.

Og sådan gik det til at KJ alligevel får adventsgaver i år. Brugt legetøj vel at mærke. Nu skal det bare lige shines lidt og derefter pakkes ind.

Giver du dit barn brugt legetøj?







...forresten så jeg den fineste pastel styling/remake af Brioklovnen i bladet Keiki. Se her for at se bladet (klovnen er på s.88). Bloggerne Line Brønsted viser sin datters værelse frem i bladet og der får man et glimt af at hun har malet Brio klovnen i pastel farver. Det ser skønt ud, og jeg ville ønske jeg kunne finde ud af at gøre det samme. Måske sker det en dag ;-) For at se hele det flotte værelset med pastel toner, klik her.

torsdag den 8. november 2012

Praktiske ting i hus

I går var vi hos babygrejs handleren og forsyne os med en række praktiske ting! Nu har vi madrasser, lagner og vådligger stykker til vugge/lift, tremmeseng og barnevogn. Vi købt to dyner; en til sengen og en til barnevognen. Derudover har vi købt autostol med base, babyalarm, barnevogn, regnslag, lift og klapvogn. 

Pyh, det lyder jo helt vildt når det sådan bliver remset op! Nu mangler vi bare vuggen og et puslebord, men så er vi også ved at være klar på den materielle front! Og det vi mangler kommer på en ønskeliste.
Jeg regner med at få vist købene frem løbende når de bliver pakket op af kasserne :-)


Til sidst har vi gjort os et ekstravagant indkøb i form af en lækker Stokke Tripp Trapp stol og dertil en Newborn indsats så vi kan bruge stolen fra dag 1. Egentlig ville vi have ønsket os stolen i dåbsgave, men så var der pludselig gode tilbud i BabySam og vi slog til. Selve Newborn indsatsen er lidt et sats. På diverse forums er der blandede meninger om hvorvidt indsatsen er god eller ej. Alternativerne er at baby ligger på dynen på bordet eller gulvet eller sidder i skråstol/autostol på bord eller gulv. Nogle sværger til at baby ligger ned altid og at man undgår sidde tid i autostol, skråstol, indsats osv, andre har været glade for at kunne have baby "siddende" i Newborn indsatsen ved bordet under aftensmaden og evt madlavning. Selvfølgelig synes jeg også at sidde tiden skal begrænses til et minimum for de helt ny små babyer, babyer skal ligge ned. Men med en meget nysgerrig gravhund i huset tror jeg at vi bliver glad for at kunne sætte baby med ved bordet :-)

Udover tingene på billedet hentede vi også vores lækre barnevogn og klapvogn i går! Men det hele står i kasser, så det må blive vist frem om et par måneder :-)



fredag den 17. august 2012

Hæklet gravhund

Vi er ramt af gravhunde forelskelse her i familien. Så da der var fødselsdag i tirsdags måtte der en gravhund på bordet! Pretty cute, if I must say so my self!

Hæklet i merceriseret bomuld efter opskriften i Maja Hansens Flere hæklede dyr.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...