Igår var vi dog lidt vilde; Kristian og jeg var ude alene sammen. Uden Klara Johanne. For første gang. Så nåede vi det lige inden hun bliver 1 år om 14 dage :-)
Det var super godt. Vi var iøvrigt både ude og spise + i biografen og se The Secret Life of Walter Mitty. En virkelig sød og underholdende film. Ikke nogen ny Forest Gump som min lillebror havde hørt rygter om, men en dejlig romantisk fortælling om at leve livet og have det sjovt. Meget passende når vi netop var ude og være vilde ;-) Vi er crazy people… I know!
Klara Johanne havde hygget sig stort derhjemme sammen med min søster og bror. Det kan vi vist godt gøre en anden gang :-)
I dag skal jeg igang med at planlægge nytårsaften. Hvad gør I andre den aften?
Vi skal have overnattende gæster, så vi bliver 4 voksne, 3 børn og en hund ;-) Lige nu overvejer jeg om jeg selv skal lave maden eller vi skal bestille en menu ude.
Når det kommer til nytårsaften pynt har jeg heldigvis en masse jeg gemmer fra år til år i julekassen. Så det er der styr på. I år overvejer jeg også at pynte med de hæklede prinsesse kroner vi havde som bordpynt til barnedåb tilbage i maj. Jeg synes de kroner er noget så søde, og er absolut ikke færdig med at hækle dem :-) Man kunne også bruge de hæklede kroner som nytårshat?
Hvis du selv har lyst til at (turbo)hækle en prinsesse krone til bordpynt eller nytårshat finder du opskriften lige her.