I søndags inden jeg skulle afsted i sommerhus (til kombineret netværks- og hækleklub møde :-)) fik jeg den her lille toilettaske færdig, men inden jeg kunne lave indlægget færdig havde computeren ikke mere strøm og den ville ikke lade op! Jeg oplevede det samme for 10 måneder siden da computeren var ret ny. Mig afsted til Elgiganten i går og da de satte computeren til en anden oplader kunne computeren oplade og da min egen lader efterfølgende blev sat til virkede det hele pludselig igen! Præcis som det skete for 10 måneder siden... Meget mystisk!
Men anyways, det var den toilettaske/pung/boks der skulle flashes :-)
Yderstof er fra Rema 1000, inderstof og neon elastik er fra stof 2000 og træperler fra Tiger.
Denne gang har jeg fulgt en tutorial der giver en vendbar boks, hvis man vel og mærke bruger en lynlås der virker både fra inder og ydersiden.
Du finder den lige
her. Jeg har fundet den via Filihunkats
indlæg om bokse :-)
Tutorialen giver en boks med et flot "finish", da både inder og yderside er godt afsluttet og jeg er tilfreds med enderne :-) Men jeg synes det var alt for besværligt at sy både inder og yderside samtidig, så jeg søger videre efter den bedste måde til at lave toilettasker.