Igår viste jeg vores puslepude. I dag vil jeg vise lidt mere af vores puslebord.
Selvom vi har et forholdsvist stort (80'er) badeværelse, er der egnetlig kun et sted hvor der er plads til et puslebord. OG lige på det sted er et stort spejl muret ind imellem fliserne (top hot 80'er stil).
Nøj, hvor var det svært for os at finde et fint og passende puslebord. Jeg synes faktisk at udvalget er skræmmende lille. Vi var omkring Ikeas puslekommode som giver god plads til opbevaring, Vegga/Brios fine væghængte og sammenklappelige som næsten ingenting fylder og flytbare etageborde som fåes for billige penge. Ingenting var bare lige det vi søgte.
Det væghængte Brio/Vegga var egentlig det vi helst ville have, men vi kunne jo ikke skrue det op midt i spejlet :-/ Vi var overvejede faktisk både at bore i spejlet med risiko for at det splintrede og at pille spejlet ned for at male hvidt der hvor det havde hængt. Jeg var virkelig irriteret over at vi ikke kunne finde en god løsning. En dag siger min kæreste; "Jeg kan da bare sætte to hyldeknægte op på hver SIDE af spejlet og ligge en plade henover."
Selvfølgelig. Sådan blev det; og jeg er virkelig glad for vores store fine sammenklappelige puslebord!
Hyldeknægtene og fyretræsplade er købt i Bauhauss. Hyldeknægtene ligner rigtig meget dem her. Pladen er blevet skåret til (så der er plads over mod brusenichen), fået rundet hjørner, slebet, grundet og malet. Under pladen er der skruet to små tværstivere på for at stabilisere bordet.
Pladen kostede 300kr og hyldeknægtene 150 kr/stk. Maling og grunder havde vi på lager. Så i alt kostede bordet omkring 600kr.
Altså fik vi et forholdsvist billigt bord, der passer til lige præcis vores badeværelse. Jeg tror billederne fortæller det meste. Men har du spørgsmål er du velkommen til at skrive og spørge :-)
....fik jeg sagt at min kæreste gav bordet de sidste gange maling mens baby og jeg var på barselsgangen OG bordet blev skruet op 10 min efter vi kom hjem fra sygehuset, mens jeg sad i sofaen og ammede. Haha. Så velforberedte var vi ;-)
På puslebordet jeg har altid vådservietter, cremer og lidt forskelligt diller daller der bliver opbevaret i plexiglas Godmorgon kasser fra Ikea. Blespanden er med i gratis pakken fra BabySam. Jeg ved godt at de selvfølgelig giver den med for efterfølgende at tjene styrtende på poserne dertil; men herhjemme fungerer det rigtig godt med spanden og vi er gået hen og blevet glade for den.

Sådan ser vores det hele ud samlet. Pusleplads, blespand, vasketøjskurv, håndklæde og så har vi vasken lige til venstre for billedet. Det fungerer rigtig godt.
Selvfølgelig kommer der også lidt billeder med den lækre baby på bordet <3
De er taget dengang hvor hun ikke tumlede rundt konstant. Til trods for det, var det med bævrende hænder jeg lod hende ligge alene og tog billederne. Det gik RIGTIG stærkt ;-) Klara Johanne er som tidligere skrevet ca. 5 mdr gammel på billederne.





































