Hahahah, sikke en overskrift :-) Men det er ikke desto mindre hvad jeg havde gang i igår. Altså jeg stivede lyseduge :-)
Den store turkise er en smuk, smuk dug som Kristians farmor har hæklet for mindst 30 år siden. Den plejer at pryde vores sofabord, men efter en cola-ulykke, hvor den efterfølgende røg i maskinen på en fin vask, har den læææænge ligget og ventet på at blive rettet ud.
Endelig fik jeg i går taget den flamingo plade frem som min far har skaffet til formålet, den blev dækket af et håndklæde da den både var svær at gøre ren + fnulrede og herefter blev dugene spændt op.
Den turkise dug blev kun skyllet i vand, men den neon grønne doilie (man kan vel næppe kalde det en dug, så luftig som den er) blev dyppet i et opkog af vand og kartoffelmel. Blandingen lignede nærmest tapetklister!
Heldigvis kom min søster og hendes kæreste på uventet besøg lige som jeg skulle til at sætte alle de mange nåle i, så det kom hun selvfølgelig til at hjælpe med. Og det var jo slet ikke så stort et arbejde. Det tog cirka 10 min at spænde de to op. Den turkise startede vi med at pin'e i alle de yderste trekant spidser og derefter i ALLE luftmaske buerne rundt. Den neon turkise, som er hæklet i muresnor, var mere slap i midten af dugen og derfor fik den nåle i hver anden omgang, startende fra midten.
Tænk at jeg har overvejet det så længe, og så var det så simpelt :-) Jeg siger bare, klø på for alle der måske har undladt at gøre det, resultatet bliver SÅÅ godt. Elsker når de smukke hæklerier rigtigt bliver udfoldet så man kan se de regelmæssige mønstre :-)
Nu glæder jeg mig til at løsne dugene i aften, så den turkise igen kan pryde i stuen og den neon grønne kommer ind i skabet og ligger klar til at ligge på vores havemøbel-bord. Havemøblerne skal jo findes frem lige om lidt, ik? Jeg er SÅ klar til forår :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar