søndag den 11. august 2013

Sommerkjolen Iris

Vi arver tøj fra naboen og det er bare rigtig dejligt at kunne supplere Klara Johannes garderobe med en masse gratis ting. Det er vist også godt for miljøet, godt for hende, da tøjet så har været vasket nogle gange og godt for morens baby-shoppe-budget.

Tilgengæld syer jeg i ny og næ noget til den store pige på 3 år vi arver fra :-) Denne gang skulle hun have en kjole.

Man får sig nogle yndlingsmønstre. Kjolen Iris fra Stof2000 er helt sikkert en af mine yndlinge. Den har kjole er faktisk nummer 9 jeg har lavet. Løbende er jeg blevet lidt bedre til at sy og opmærksom på små detaljer der kan gøres bedre. Men der er altid noget der kan blive bedre.

Onsdag aften hvor jeg skulle til at sy denne kjole (som har ligget klippet ud i mange uger...), så jeg tilfældigvis et indlæg hos Kreakuller og Krudtuglen, netop med en Iris kjole lavet i småblomstret stof. Majkens udgave er utrolig fin og hun har mange fine detaljer, som jeg må prøve at gøre hende efter næste gang jeg laver kjolen. Se bare her hvor flot den er. En af de ændringer jeg nåede at prøve af var at lade skørtet rynke hele vejen langs bærestykket, i stedet for at lave de to læg der er på mønsteret. Jeg synes det ser rigtig sødt ud og vil helt sikkert lave det igen.

Jeg synes modellen er meget yndig både til små og store. Specielt kan jeg godt lide den finish kjolen får ud og indvendig ved at den er med dobbelt bærestykke. Desuden er det en model der passer henover lang tid, da det jo egentlig bare er over brystet den er stram. Den jeg har syet til Klara Johanne (str.74) har hun kunne passe fra 3 mdr og passer den stadig nu hvor hun er 7 mdr.

Jeg har lagt 10 cm på længden af den her str.104, da modellen er lidt kort. Næste gang bliver det kun 5-7 cm der bliver lagt til, da det her viste sig at være lige lidt rigeligt.

Hos Groovybaby...and mama så jeg at ideen med at lave bindebånd i nakken i stedet for knap og trense. Som så mange andre er jeg slet ikke færdig med neon endnu, så det måtte blive neon gult bånd der blev lukning i nakken :-) Kjolen er også syet med neongul tråd, men det synes jeg faktisk ikke er så tydeligt. Næste gang vil jeg lave flere pyntestikninger for at markere at det er en speciel tråd der er brugt.

Jeg sætter ikke bånd i ærmegabet som mønsteret foreslår, men folder i stedet sømrummet ned og kantstikker det 3 mm inde. Næste gang vil jeg også lave ærmet med 3 mm stikning og ikke de 5 mm som på denne.

Sluttelige en kort bemærkning om stoffet; Det er købt i Rema1000 for nok 3 år siden. Via Instagram har jeg fundet ud af at det faktisk er en kopi af et Liberty print der hedder Phoebe. Det anede jeg ikke. Men fint, så kan jeg få mere af det søde print når jeg meget snart løber tør. (...dog til en lidt anden pris.... kan evt. købes her)

Kjolen blev afleveret i dag og der var en lille pige der blev meget glad og straks skulle have kjole på inden hun skulle videre på besøg hos sin farmor :-)












6 kommentarer:

  1. Hvor er den blevet fed! Er virkelig pjattet med bindebåndet - super fin detalje. Og neon holder stadig max! Iris bliver også flittigt brugt her hjemme; plejer at give skørtet lidt ekstra bredde, og så syr jeg ærmerne dobbelt, så jeg slipper for at lægge den op (længe leve divenskaben).
    Tak for kigget.

    God aften, mvh Rebekka, voksevaerket

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Rebekka!

      Ja, faktisk er jeg også ret vild med det bånd. Specielt til de små piger der ligger meget på, den alternative knap, ellers. Vi skal til farfars runde fødselsdag 7-9-13, mon ikke KayJay skal have ny Iris til den anledning :-) Desværre tror jeg ikke der er nok af det her stof. Så er det jo godt at jeg har fået Melly på lager.... <3 <3 <3

      Viser du ikke dine Iris frem?

      Rigtig god ide med ærmet. Ikke alene nemt, også flot at man kan se stoffet på indersiden når nu ærmet er så åbent.

      Også god aften til dig og tusind tak for din kommentar!

      Kh Ditte

      Slet
  2. Den er virkeligt fin, og jeg skal helt sikkert i Stof2000 og ha' det mønster! Det er rigtig fint, som det rynker langs kanten - og bindebåndet i nakken er en skøn detalje. Jeg er altid lidt loren ved knapper bagtil til de helt små, der stadig sover lur - jeg er selv "prinsessen på ærten", og hader selv at ligge på en knap, bælte eller lignende ;-D Hvor heldigt med stoffet, kender godt det libertyprint, det er så fint :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså et dejligt mønster. Og tilmed simpelt :-)
      Hihi - prinsessen på ærten :-) Men du har ret, man gider jo ikke selv, så skal de små da absolut heller ikke ligge på bumbler og knapper :-)

      Slet
  3. Den kjole er så fin - og rigtig godt med neonbåndet :-)
    Super hyggelig blog du har :-)
    Mvh
    Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar :-) Jeg har også straks meldt din blog på min bloglovin ;-)
      Jeg har lavet en kjole siden, den fik også bånd i nakken, det er altså en god løsning!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...