tirsdag den 11. september 2012

Nye mønstre

Jeg burde virkelig snart være sponsoreret! Faldt i fælden igen i dag og har nu købt ind til diverse børnetøjs projekter! Det er jo bare så fiiiint :-)



Pige kjole med neondetaljer

Så fik jeg afprøvet det sidste af de indkøbte mønstre. Det blev til en storesøster kjole i chambrey str.116.  
Pyntet med neonkoral bånd, neon pink knap og neon grøn elastik og tråd! :-) (mønster "Iris" og neon fra Stof 2000)
Som med de andre ting, glæder jeg mig meget til at se den på!








mandag den 10. september 2012

Endnu et par sweatpants

Jeg har fået lavet endnu et par sweatpants magen til dem her. Disse er lavet i str.92 og er til lille C. Jeg glæder mig helt vildt til at se om de fungerer på en ble-mås! :-)
Finishen blev lidt finere på de her end de tidligere da jeg brugte både symaskine og overlocker.

Update: Bukserne sidder rigtig fint, også på en ble-mås! :-) Denne str.92 passer til en dreng der lige er fyldt to og normalt bruger 92 i f.eks. Molo. 





torsdag den 6. september 2012

Grå sweatpants

Efter at have set den ene lækre udgave efter den anden ovre hos Groovybaby and mamma købte jeg selv mønsteret Chris fra Stof you know what. Mønsteret er nemt at følge og bukserne var hurtigt syet.
Jeg afprøvede at sy bukserne alene på overlockeren eftersom de er syet i strækstof (isoli) (dog blev markeringerne lavet på symaskinen). Jeg synes sømmene blev for ujævne og en anden gang vil jeg helt sikkert køre bukserne igennem symaskinen først.
Disse er lavet i str 104. Er bange for at de nok bliver ret meget for store til den lille herre de var tiltænkt. P.s. kunne virkelig godt bruge sådan et par pants selv :-)







Ide til drenget patchwork tæppe

Der er totalt babybooom i vores omgangs kreds. Og det er jo bare for lækkert at vi alle ender med at få vores unger på samme tid :-) En veninde har spurgt om jeg kunne tænke mig med at hjælpe med et tæppe til deres ventede lille baby dreng. Herunder er første forslag, så må vi se hvad moren siger :-)

Billeder af stoffet er fra Stof2000

Kan godt lide at skitsere og planlægge ideer inden man køber materialer og begiver sig i kast med projektet. 

Denne skitse er lavet i word ved at gemme billeder af Stof2000s print og derefter indsætte billederne i Word. Billederne tekstombrydes til firkantet og så er det ellers bare at stille dem op. Når jeg har tre placeret "grupperer" jeg dem så de ikke springer rundt. Til sidst grupperer jeg det hele og så kan det gemmes som et billede.

Der findes sikkert laaangt smartere måder at gøre det på, men det her fungerer godt for mig som en hurtig vej til at skitsere sine ideer :-)

tirsdag den 4. september 2012

Baby girl overalls

En del af babyforberedelserne er at jeg gerne vil lave lidt tøj klart nu her så længe jeg har begge arme fri :-)

Disse overalls er syet i str.56 efter mønsteret Chili fra Stof2000. Stoffet er blød chambrey fra Stof og Stil og neon koral båndet er fra Stof2000. 

Mønsteret var rigtig fint og bukserne var nemme at sy! Jeg har ikke kunnet finde de helt rigtige knapper og overvejer faktisk at sætte trykknapper i... Vi må se om jeg ikke bestemmer mig en af dagene :-)





Babyforberedelse og materiale proviantering

Babyforberedelserne er officielt skudt i gang herhjemme! Min kæreste har lige afsluttet sine tre ugers sommerferie og dem har vi bla. brugt på at kigge på barnevogn, puslebord, seng og autostol. I starten var hele udstyrsstykket meget overvældende, men efter grundig og kyndig vejledning hos BabySam Frederikshavn og Aalborg er vi nu ret sikre på hvad vi gerne vil have (meget mere om det i den kommende tid :-)) Og, ja, det er da bare helt vildt sjovt og skønt at ose rundt og tænke på hvilke lækre ting vi godt kunne bruge til vores lille baby girl!

Der er blevet skrevet baby tjekliste og baby-krea-tjekliste og jeg er så småt begyndt at proviantere med lækre materialer der skal blive til små baby grejer.

Jeg har efterhånden set mange hækle i bomuldsgarnet fra Søstrene Grene, så nu har jeg også indkøbt lidt til lageret!






fredag den 17. august 2012

Hæklet gravhund

Vi er ramt af gravhunde forelskelse her i familien. Så da der var fødselsdag i tirsdags måtte der en gravhund på bordet! Pretty cute, if I must say so my self!

Hæklet i merceriseret bomuld efter opskriften i Maja Hansens Flere hæklede dyr.


torsdag den 16. august 2012

Sommer shorts

De her sommershorts er det første syprojekt jeg har været tilfreds med! Yeah :-) 
De er lavet til min søster og de passer helt perfekt. Så skal den anden søs bare lige prøve dem og se om hun skal have dem i samme størrelse!


Lynlås med gylp. Lavet med hjælp af denne tutorial.


Øv, knaphullerne blev ikke særlig pæne... trods mange øve gange.. bedre held med næste par shorts!


....og de grimme knaphuller bliver ikke helt dækket af knapperne...


Skrålommer og linningstropper


Set bagfra


Jeg har lagt mærke til at det ser lidt lækkert ud når skridtsømmen bliver "lagt ned" med en pyntestikning  ca. 2 mm sammensyningen.


Lækker detalje at mønsteret har et markeret hoftestykke



Mønsteret er fra Stof2000 og hedder Stella. Stof fra Stof2000 (når jeg kommer til at føle mig mere sikker udi syning er jeg klar til at klippe i mine ægte Liberty darlings). De her shorts kommer jeg helt sikkert til at lave flere af!

søndag den 5. august 2012

Toilettaske 2 - også en boks

I søndags inden jeg skulle afsted i sommerhus (til kombineret netværks- og hækleklub møde :-)) fik jeg den her lille toilettaske færdig, men inden jeg kunne lave indlægget færdig havde computeren ikke mere strøm og den ville ikke lade op! Jeg oplevede det samme for 10 måneder siden da computeren var ret ny. Mig afsted til Elgiganten i går og da de satte computeren til en anden oplader kunne computeren oplade og da min egen lader efterfølgende blev sat til virkede det hele pludselig igen! Præcis som det skete for 10 måneder siden... Meget mystisk! 
Men anyways, det var den toilettaske/pung/boks der skulle flashes :-)








Yderstof er fra Rema 1000, inderstof og neon elastik er fra stof 2000 og træperler fra Tiger.

Denne gang har jeg fulgt en tutorial der giver en vendbar boks, hvis man vel og mærke bruger en lynlås der virker både fra inder og ydersiden.

Du finder den lige her. Jeg har fundet den via Filihunkats indlæg om bokse :-)

Tutorialen giver en boks med et flot "finish", da både inder og yderside er godt afsluttet og jeg er tilfreds med enderne :-) Men jeg synes det var alt for besværligt at sy både inder og yderside samtidig, så jeg søger videre efter den bedste måde til at lave toilettasker.

lørdag den 28. juli 2012

Toilet taske - boks

Shortsene har ligget og ventet på at blive prøvet på modellen. Nu er de prøvet, og de passede helt perfekt! Så skal de sidste ting bare lige syes før jeg kan vise dem frem :-)

Imellem tiden havde jeg altså lige lyst til at sy noget andet af det stof der blev tilovers ved tilpasning af benlængden. Frisk fra maskinen er jeg lige blevet færdig med at sy en boks! Jeg tror jeg gemte den her tutorial fra All Momas Quilt som bogmærke for over to år siden, men dengang havde jeg hverken symaskine der kunne klare opgaven eller virkelig mod på at prøve tutorialen. Nu er den syet!
Det var en rigtig fin tutorial, let at følge.

Spraylim og thermolam er købt hos Hannes Netbutik. Der var levering fra dag til dag. Hvilket er vigtigt for en der gerne vil igang nu når ideen er tænkt :-) Stof, lynlås og elastik er fra Stof 2000 og perler fra Tigeren.

Det er lækkert at der bliver en flot inderside på boksen, men jeg bryder mig ikke så meget om de folder der er i enderne. Derfor vil jeg prøve denne tutorial næste gang.








mandag den 23. juli 2012

Mandag morgen

Hvor må det være lækker for de nyuddannede kandidater der er suset lige ud i deres nye job. Jeg har i stedet bl.a. brugt morgenen på at pleje jobsøgning og CV. En kæmpe fordel ved ikke at være startet på noget drømmejob er at man kan stå tidligt op mandag morgen og (efter jobsøgning) hygge sig med at lave sommer shorts til søster! :-)
Jeg bruger et nyt mønster, og er ret spændt på udfaldet! Stoffet er fra Stof 2000.




torsdag den 19. juli 2012

Gaveregn #3

De smukke kubiske øreringe fik jeg af to søde "kollegaer" fra sygehuset hvor jeg skrev specialet. Fra en sød medstuderende fik jeg et gavekort til Stof2000 der blandt andet er blevet indløst til det uundværlige flamingo strygemærke og andre lækre småting :-)







tirsdag den 17. juli 2012

Strikket baby vinterhue

Jeg er helt pjattet med djævlehuer. Synes simpelthen de er så kære til alle små unger. Derfor var det også netop en djævlehue der var den første ting jeg lavede da jeg lærte at strikke. Siden har jeg lavet nogle stykker, men jeg synes det gik lidt langsomt på pind 3 og ville gerne lave en hue på en større pind. Det er nu lykkedes mig at knække koden/ indse det åbenlyse for, hvordan jeg bruger lige præcis det garn og den størrelse pind jeg har lyst til og stadig få en hue i den rigtige størrelse!

Når opskriften f.eks. siger at strikkefastheden er 26 masker X 52 pinde = 10 cm X 10 cm, så ved jeg at 26 masker fylder 10 cm og 52 pinde fylder 10 cm. 
Dermed måler hver maske 10/26 cm og hver pind måler 10/52 cm.

For at strikke en hue i str. 3 mdr skal jeg slå 31 masker op og strikke 32 pinde i det første stykke af huen. Det vil sige når jeg tager mit vilkårlige garn og matchende pinde str, så skal jeg slå masker op indtil det måler (10/26)*31 = 11,9 cm og jeg skal fortsætte med at strikke pinde indtil det måler (10/52)*32 = 6,2 cm. Så passer størrelsen :-)

Denne hue tog derfor ikke ret lang tid at lave i det lækre tykke Merino Extra Fine fra Drops på pind 5! På toppen er huen pyntet med en kanin-kvast købt i den lokale garnforretning.





Huen er den første ting jeg har lavet til vores lille vinterbaby! Den ligger nu klar og venter på hylden, sammen med skildpadden :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...