tirsdag den 18. januar 2011

Pandebånd - begynder hækleprojekt

Lækre hæklede pandebånd i Naturuld. Jeg laver dem i mange bredder og med forskellig pynt :-) Lav et selv!


Materiale: Naturuld og hæklenål 6

Opskrift: Jeg laver pandebåndene 10 -14 fastmasker bredt og cirka 48 cm langt.
Lav 15 luftmasker, (14 + en til at vende på) lav derefter en fastmaske i nummer 2 luftmaske fra nålen. Lav i alt 14 fastmasker (en i hver af de 14 luftmasker), afslut med en luftmaske. Nu har du første række og er klar til at vende og lave næste række. Vend arbejdet, lav en fastmaske i alle 14 fastmasker, afslut med en luftmaske, vend og fortsæt med fastmasker indtil arbejdet måler 48 cm. Lad en garnende på 40 cm være til at sy de to ender sammen, bryd garnet. Brug en stoppenål uden spids til at hæfte garnet der hvor du startede, og sy derefter de to ender af pandebåndet sammen.

Sløjfen laver jeg ved at hækle et stykke der f.eks. er 8 fastmasker langt og 3 fastmaske rækker bredt. Midt på det lille bånd vikler jeg garn omkring, og binder knude på dette. Sløjfen er færdig og syes på pandebåndet. Sløjfen er set hos Maagaards Midtliv, du kan også sætte et lille sødt hjerte på som pynt, Busters Mors Verden har lavet en super fin DIY på søde hjerter eller brug en blomst fra Garnstudio som pynt.




Held og lykke :-)

2 kommentarer:

  1. Sikke en fin DIY, jeg har lige fundet din blog og glæder mig til at følge med fremover;)

    SvarSlet
  2. Er dine mål på pandebånd til voksne? :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...