søndag den 20. februar 2011

Bag lækre knækbrød

For 4 uger siden introducerede min mor os for disse lækre knækbrød. Vi har lavet en portion hver uge siden. (her er aftenens portion inden den røg ind i ovnen)


De er super, super nemme at lave, det tager cirka 5 minutter at blande dejen sammen, så trækker dejen mens ovnen varmer og voila en time senere er der lækre, sunde knækbrød, perfekt til mellemmåltid eller morgenmad. 
Mmm lækkerier til morgendagens madpakke...

Sådan her laver du dem selv:

Knækbrød (18stk)
2 dl grove havregryn
2 dl spelt fuldkornsmel eller grahamsmel
1 dl solsikkekerner
½ dl sesamfrø
½ dl hørfrø
⅔ tsk salt
3 dl vand
½ dl olie

Rør alle ingredienserne sammen. Sæt ovnen på 160 grader, lad dejen stå imens oven bliver varm. Rør igen, så mel og gryn opsuger vandet.
Læg bagepapir på bagepladen og dejen tyndt ud med en paletkniv, skær med en kniv 3 rækker på den ene led og 6 rækker på den anden led.
Bag knækbrødene til de er helt tørre og gyldne ca. 1 time.
Lad knækbrødene blive helt kolde og bræk dem i stykkerne.
Opbevares i en kagedåse.

God søndag aften!

2 kommentarer:

  1. Tak for den skønne opskrift, det må jeg prøve en af dagene

    SvarSlet
  2. Dejligt at du blev inspireret til at prøve dem. Håber de smager dig/din famile som de smager os her i huset :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...