mandag den 23. januar 2012

Strikket ugle


I aften har jeg lært at strikke ugler!



Havde en dejlig kreativ aften sammen med min strikkeklub :-)

fredag den 20. januar 2012

En af to

Altså hvor blev den første grydelap fin! Har netop hæftet den sidste tråd, og er glad for resultatet. Så mangler der bare en mere med isblå kant :-)




Elsker fredag aften! Dejligt at få noget kreativt afsluttet efter en hård uge. Pga laboratorie arbejde har jeg kun fået trænet en 1 ud af 3 gange (øv når jeg ellers var inde i en god rytme), tilgengæld har ugens arbejde givet fremskridt for specialet. Der har dog været prioriteret tid til at forberede og lægge planer for næste uges sy kursus opstart, mere om det følger :-)

onsdag den 18. januar 2012

Hæklede grydelapper


Noget der gør mig glad er det at lave små og store håndarbejdsprojekter! Det er fuldstændigt  100% drevet af lyst. Lyst til at skabe og lære nyt. Dejligt!

Jeg har taget hul på det næste hækleprojekt, nemlig grydelapper til os selv. Jeg strikkede sidste år nogle i mørkeblå, men det er jo altid godt at have et sæt at skifte med. Farven bliver lysgrå og kantenerne skal hhv. være grøn og blå. Jeg var så heldig at finde grønt og blåt garn i plexi-gemmerne der matcher den nye isblå kitchenaid på en prik! Perfekt. Grydelapperne er som tidligere nævnt en Karen Klarbæk/Lutter Idyl klon, du kan se "opskrifterne" her og her. Glæder mig rigtig meget til at se det endelige resultat. Tror det bliver så godt.














tirsdag den 17. januar 2012

Flot værtinde gave


Nytårsaften var vi 3 par samlet her hos os, vi havde vores hund hjemme, et andet par havde deres datter med og det tredje par havde deres to små marsvin med. Så man kan vist godt sige at vi var en broget flok :-) Til trods, eller måske lige netop fordi, blev det en skøn aften.

Vi fik nogle flotte vært/værtindegaver, bla. lakridsovertrukne chokolader, biografbilletter og marcipan (faktisk nogle ret vilde værts gaver :-)) Der var dog en af gaverne som min kæreste synes var lidt pudsig... "Nææhh, tak. Har vi fået tape?" Jeg var derimod vildt begejstret :-) Jeg har syntes at det var lidt for pepret at give det samme for en rulle tape som et nøgle garn, og har derfor afholdt mig fra at købe noget. Men når man sådan får det i gave er det jo en anden sag :-) Indtil videre ligger rullerne og pynter på mit skrivebord. Gad vide hvad jeg skal pynte med det....




Birkenstock guld nicenesses

Jeg fik alverdens lækre fødselsdags gaver i november og julegaver i december, og jeg er super glade for dem! Men kender I det, faktisk blive man tit mere og mere glade for ens ting jo mere man kan gå og kigge på dem og nyde dem. Sådan har jeg det ihvertfald, altså med nogen ting. For selvfølgelig har jeg også ting jeg bare falder pladask for og knus-elsker fra første syn! :-)

En af mine julegaver som jeg først virkelig blev forelsket i i søndags var de skønneste Birkenstock sandaler i guld fra mine svigerforældre. Jeg har længe ønsket mig et par lidt mere pyntede sommersandaler til at supplere de "fodformede", mørkebrune Clarks der blev købt for 5 år siden. Og ja, Birkenstock er måske også fodformede, men de er jo super fine i guld. Jeg har længe kigget misundeligt på alle de fine farver der bliver flash'et om sommeren her i DK. Jeg har bare aldrig haft/taget lejligheden til at prøve Birkenstock og var derfor meget om tvivl om 37 var den rigtige str, eller om jeg skulle op i 38, normalt bruger jeg 39. Eftersom mine guld-skønheder er købt over nettet i den tyske butik footshopping.com, måtte jeg finde et sted hvor jeg kunne prøve en 38. Det skulle vise sig at der ikke er en eneste butik i Frederikshavn eller Aalborg der havde en 38 hjemme i modellen Gizeh, så jeg gik lidt og var i tvivl. Men, men, men, endelig kunne jeg bestemme mig i søndags. Jeg prøvede sandalerne på og lod være med at tænke på str osv, tænkte bare på om de passede min fod og om de var behagelige, og ja det var de! Sikke en lang smøre, bare for at beskrive mit vægelsind, haha! Nu bliver jeg bare så glad når jeg går forbi dem inde på mit kontor/kreaværelse hvor de er til udstilling :-)

Jeg er så klar til forår og sommer!

Har forresten læst flere gange på nettet at siden www.footshopping.com er det billigste sted at købe Birkenstock, eller Papillio eller hvad man nu vælger. De har et kæmpe stort udvalg i modeller og farver og ifølge min svigermor har de en super service og hurtig levering :-)





mandag den 16. januar 2012

Stivede lyseduge aka doilies






Hahahah, sikke en overskrift :-) Men det er ikke desto mindre hvad jeg havde gang i igår. Altså jeg stivede lyseduge :-) 



Den store turkise er en smuk, smuk dug som Kristians farmor har hæklet for mindst 30 år siden. Den plejer at pryde vores sofabord, men efter en cola-ulykke, hvor den efterfølgende røg i maskinen på en fin vask, har den læææænge ligget og ventet på at blive rettet ud. 
Endelig fik jeg i går taget den flamingo plade frem som min far har skaffet til formålet, den blev dækket af et håndklæde da den både var svær at gøre ren + fnulrede og herefter blev dugene spændt op.
Den turkise dug blev kun skyllet i vand, men den neon grønne doilie (man kan vel næppe kalde det en dug, så luftig som den er) blev dyppet i et opkog af vand og kartoffelmel. Blandingen lignede nærmest tapetklister! 
Heldigvis kom min søster og hendes kæreste på uventet besøg lige som jeg skulle til at sætte alle de mange nåle i, så det kom hun selvfølgelig til at hjælpe med. Og det var jo slet ikke så stort et arbejde. Det tog cirka 10 min at spænde de to op. Den turkise startede vi med at pin'e i alle de yderste trekant spidser og derefter i ALLE luftmaske buerne rundt. Den neon turkise, som er hæklet i muresnor, var mere slap i midten af dugen og derfor fik den nåle i hver anden omgang, startende fra midten.
Tænk at jeg har overvejet det så længe, og så var det så simpelt :-) Jeg siger bare, klø på for alle der måske har undladt at gøre det, resultatet bliver SÅÅ godt. Elsker når de smukke hæklerier rigtigt bliver udfoldet så man kan se de regelmæssige mønstre :-)


Nu glæder jeg mig til at løsne dugene i aften, så den turkise igen kan pryde i stuen og den neon grønne kommer ind i skabet og ligger klar til at ligge på vores havemøbel-bord. Havemøblerne skal jo findes frem lige om lidt, ik? Jeg er SÅ klar til forår :-)














søndag den 15. januar 2012

Hæklet rund pude


Jubiiii, så fik jeg hæklet den nye sofapude færdig. Ihh, bliver helt glad indeni over at se den flotte regelmæssige cirkelform og de flotte farver op mod hinanden! FEDT.

Nu skal enderne hæftes, puden skal dampes (ved at ligge et vådt viskestykke over og stryge betrækket), der skal klippes bagside i bomuldsstof, købes lynlås og monteres. Glæder mig til at den bliver færdig (jeg ved dog at det først sker i næste weekend, men så er der noget at glæde sig til :-)).



 Det turkise garn matcher Fatboy'en rigtig godt. Skal love for at den sækkestol var populær hos min venindes søn på 1,5 år. Han surfede og kravlede rundt på den da han og hans mor var på besøg i går aftes. Det så bare nutsi ud :-)






Faktaboks
Garn Wool, 100% uld fra Stof og Stil
Turkis (farvekode 900 510 241) 2 nøgler (1 helt nøgle af 50 g + 18 g af 2. nøgle)
Natur (farvekode 900 510 02) 1 nøgle pånær 4 g
Sort (farvekode 900 510 43) 1 nøgle, brugte kun 15 g 
Pind Hæklenål 4
Opskrift Hæklet rund pude lavet af Lutter Idyl (super kreativ hækler)
Hvordan gik det? Super. Dejlig nem opskrift som jeg kunne lave samtidig med film og Wordfeud to lørdag aftener i træk. Herligt. Jeg var dog ikke helt heldig med mine udtagninger, og de er blevet lidt tydeligere end jeg havde håbet. 
Garnet passer til 4-4.5, jeg valgte når 4 for at gøre hæklingen lidt tæt. Synes det lykkedes :-)
Puden (også fra Stof og Stil) er 40 cm bred, og ud fra kærestens tegning blev det sådan at centrum har en radius på 3 sm, sort ring er 5 cm bred, natur ring er 6 cm, og turkis ring er 6 cm + 1 cm til at sy bagsiden fast i.

Ud af resterne fra puden tror jeg at jeg laver en gnom der kan stå inde i stuen i stedet for den brune og grønne. 






lørdag den 7. januar 2012

Næste hækleprojekt ligger klar

Jeg hækler og hækler i cirkler. Åh, jeg tror puden bliver så fiiin :-)



Garnet til næste projekt ligger klar til når puden engang er færdig. Den flotte grå og de marine farver skal gerne blive til grydelappet ala Karen Klarbæk/Lutter Idyl. Bare man dog havde hele dagen til at hækle :-) Lige om lidt smutter vi i biffen for at se Sherlock Holmes 2. Se det var en dejlig værts gave vi fik nytårsaften!

fredag den 6. januar 2012

WIP hælet rund pude

Jeg hækler pude til sofaen. I år vil jeg blive bedre til at lave ting til mig selv :-)



Min søde og lidt nørdede ingeniør kæreste har lavet en 1:2 skitse af puden så den bliver symmetrisk :-) Garnet er fra Stof og stil og mønsteret er fra Lutter Idyl. Glæder mig til at se resultatet!

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår




Hæklet gnom. Love it!!! Tak for opskriften Cecilie.





Håber alle er kommet godt ind i det nye år. Vi havde en dejlig aften og hvor var det skønt at have ferie!!

søndag den 27. november 2011

Gnom hækle opskrift

Se lige her hvilken lækker lille gnom du selv kan lave, Hvad bier taenker har nemlig lige offentliggjort opskriften helt gratis!!

Jeg må straks igang med at hækle :-)

Indtil da vil jeg henvise til Hvad bier tænkers billede. Og måske Lutter Idyls udgave :-)

fredag den 25. november 2011

I heart MUJI

Kig herind, hvis du tør at finde ting du ikke anede at du ikke kunne leve uden :-)


http://www.muji.eu/index.asp

Barselsgave

Utroligt, men det er faktisk første gang jeg har hæklet en vimpelranke. Har syet et par vimpelranker, hæklet ranker med hjerter, hæklet flagranke osv, men det her er den første gang at jeg laver blog-vimpel- klassikeren. Bestemt ikke den sidste :-)

Vimplerne er en storebror-gave og bolden er til en bitte ny lillebror.

Håber forældrene kan lide hjemmelavede gaver.

Ps. Bolden er hæftet ekstra grundigt, så der ikke er fare for at den går op (som følge af små pilfingre) og bliver potentielt farligt legetøj. Vimpelranken er tænkt til at hænge på væg, dør eller over et vindue :-)



Ha' en god fredag aften :-)

onsdag den 19. oktober 2011

Hæklede firkanter

Ikke det værste at fonde i en glemt pose inderst i skabet i kreaværelset:



Det er min faster der har hæklet firkanter af alle hendes rester. Jeg ved ikke hvad jeg selv vil bruge dem til, men skal nok finde på noget engang :-)




Nå ja, der er så ingen af firkantede der er hæftet!! Og mig der h... at hæfte :-)

tirsdag den 18. oktober 2011

Navia hæfte #6 + #10

Yeahhhh!! Så kom de med posten. Jeg har simpelthen ikke kunne finde de her hæfter nogensteder her nord for fjorden, så i lørdags bestilte jeg dem over nettet selvom det var ret irriterende at skulle betale 60 kr i porto for varer til en værdi af 40 kr. Men nu er de her!



Så skal jeg bare have en masse projekter ryddet af vejen så jeg kan 'få plads'/tid til at lave den model der er grunden til at jeg købte hæfte #10.




Vinterhue

Jeg hr lavet en vinterhue i kogt uld.
Bare klippet to stykker grå kogt uld ud efter en købt hue og syet dem sammen med neon grøn tråd. Gad vide om den kan bruges eller om det kradser for meget? Glæder mig til at hovedpersonen, haha, prøver den på. Hvis det duer skal der laves flere :-)





mandag den 17. oktober 2011

Hæklet mobil etui

Lige fra min søster så det her mobil etui eller om man vil mobilfoderal har hun ønsket sig et magen til, selvfølgelig bare i pink/lyserøde toner! I eftermiddag til hækle/strik klub fik jeg hæklet flæserne på så nu mangler jeg bare at hæfte enderne! Jeg kom først til at lave et etui der var alt for smalt.. ved ikke lige hvad jeg tænkte på, men det passer til min mors mobil, så det får hun når det har fået flæser på.








Var det noget med en DIY på det her mobil etui?


Filtede futter - OPSKRIFT


Har skrevet det før, skriver det igen; Jeg elsker at lave de her futter, de er super nemme, ideelt begynder projekt eller tv-projekt :-) God ide til julegave eller bare værtinde gave? 

Her har du opskriften så du også kan lave filtede futter til familien og venner:

Filtede futter
Lune strikkede filtede futter til hele familien
Str. (2-4)  6-8  (10-12) år  Dame  (Herre)
Materialer: (100) 150 (150) 200 (200) gram Lima 100% uld fra Hjertegarn
Pinde: nr. 5½
Strikkefasthed: 15m på nr. 5½ = 10cm

Slå (48) 52 (56) 64 (68) m op og strik retstrik.
Når arbejdet måler (12) 12 (13) 13 (14) cm, lukkes (8) 8 (8) 10 (10) m af i hver side = (32) 36 (40) 44 (48) m.
Fortsæt med at strikke over disse masker til arbejdet måler (18) 21 (24) 28 (31) cm.
Strik skiftevis 2 ret og 2 ret sammen pinden ud = (24) 27 (30) 33 (36) m.
Strik 2 pinde uden indtagninger.
Strik skiftevis 1 ret og 2 ret sammen pinden ud = (16) 18 (20) 22 (24) m.
Strik 2 pinde uden indtagninger.
Strik alle masker 2 ret sammen pinden ud = (8) 9 (10) 11 (12) masker.
Strik 2 pinde uden indtagninger.
Bryd garnet så der er en passende lang tråd til at sy sammen med.
Træk maskerne sammen og hæft godt.
Sy futten sammen på oversiden, de øverste (8) 8 (8) 10 (10) aflukkede masker sys ikke sammen, men foldesud mod retsiden.
Sy futten sammen midt bag.

Filtning: Skoene filtes ved vask i maskinen på 40 grader i cirka 1,5 time og der bruges et uldvaskemiddel til filtningen. Resultatet kan variere fra maskine til maskine, men erfaringen viser at hvis man vasker det, der skal filtes sammen med andet tøj (f.eks cowboybukser eller et håndklæde) giver det et godt resultat. 
Efter vask strækkes og formes skoen i facon og stilles til tørre. 






Herunder stemningsbilleder fra nogen af de futter jeg har lavet :-)
















God strikkelyst!


søndag den 16. oktober 2011

Små filtede futter + savlesmæk




Faktaboks
Garn 200 g Lima, 100% uld, Hjertegarn
Pind KnitPro nr 5,5
Opskrift Filtede futter
Hvordan gik det?Ja, det er så det her par der er lavet af resterne fra "herre futterne". Som sagt var der alligevel ikke nok i resterne, så jeg måtte ud og købe et nyt nøgle garn, og ja nu har jeg så igen rester!
Hmmm.... Jeg glæder mig til at se futten prøvet på, for lige nu synes jeg at foden ser kort ud og skaffet ser bredt ud. 




Faktaboks
Stof Bomuld m. flyvere + fleece på bagsiden (Stof og Stil)
Jersey + jersey på bagside (Stof og Stil)
Bomuld m. svampe + fleece (Stof og Stil)
Jersey i strib (Stof 2000) + polar fleece (Stof og Stil)
Teknik Syet sammen på overlocker. Trykknapper hamret i/på tilsidst.
Opskrift Direkte tegnet af en købt smæk.
Hvordan gik det? Det gik nemt at klippe stoffet ud, lagde bare smækken på stoffet (parralelt m trådretning), tegnede omridset op på stoffets bagside, lagde bomuldsstof og fleece ovenpå hinanden og klippede ud. Det var lidt svært at føre overlockeren, specielt på rundingen v. halsen! Nogen steder blev det bare ikke særlig pænt.. Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet. Jeg kan dog se at Føtex med jævne mellemrum har tilbud på savlesmække og vinterhuer (hvilket er mit næste projekt på overlockeren), så det kan bare ikke betale sig økonomisk selv at lave de her ting! Inden man har købt stof til for og bagside, matcende tråd og trykknapper, så er det blevet for dyrt. Har man rester så er det en sjov lille ting at lave. PLUS som med alt andet håndarbejde så skal man jo gøre det fordi det er sjovt og fordi man kan lave noget i lige præcis det materiale og mønster som man har lyst til!

lørdag den 15. oktober 2011

Mere feminin strik - hue

Uhhh! Så lige den her hue hos Karlsons Kludeskabe. Den bliver jeg da virkelig nød til at presse ind i mit strikke program, den ville jo lige præcis passe til mig! :-)

Billede fra Lene Holme Samsøe - Mere Feminin strik

onsdag den 12. oktober 2011

Kønnere klinker

Min kæreste har skiftet klinkerne foran vores fordør. Jeg synes det er kommet til at se brand godt ud! Godt klaret baby :-)

FØR





EFTER





tirsdag den 11. oktober 2011

Savle smæk

Ja okay, det er ikke ligefrem den mest charmerende overskrift... Men hvad hedder de ellers?
Jeg har lånt en smæk hos min veninde, lagde mit for og bagside stof over hindanden, smækken ovenpå og klippede så ud. Ikke noget med at tegne af, nåle eller andet præcisions fnidderi.. Synes selv at det kørte for mig.. men men men, da jeg så kom til at kigge på billederne af de udklippede stoffer var det så RET så tydeligt at de er vinde og skæve... Ja ja, jeg lærer det nok engang.

Anyways! 4 smække er der klippet ud til og så får de lige turen gennem overlockeren i morgen til Sykursus (hvem der bare havde en overlocker herhjemme).

4 forsider

4 bagsider





























Skæve er de! Men jeg håber den lille gut de er tiltænkt kan bruge dem uanset :-)

De 4 smække er tænkt som små indskydnings projekter i morgen, det store syprojekt jeg har gang i er en marine blå heldragt/buksedragt til mig selv i fløjl. Jeg er virkelig spændt på hvordan den kommer til at se ud og om den overhovedet kommer til at passe mig.


Jeg startede på buksedragten sidste onsdag hvor jeg fik lagt alle stykker op til den og klippet ud (de her stykker er tilgengæld MEGET omhyggeligt målt ud fra æggekant for at sikre ens trådretning, og klippet sirligt ud). Så den skal også igennem overlockeren i morgen :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...